This page is also available in English.
Cette page est également disponible en français.
Dette er kærlighedshistorien om Diane Chayer og Kenneth Jahn Lavrsen.
Det hele begyndte med en meget speciel person med et meget specielt talent. Jeg tænker på den bedste sanger i verden: Céline Dion. Jeg blev en fan af Céline i 1994. Slutningen af 1995 kom jeg på Internettet. Gennem 1996 begyndte jeg at samle Célines plader og Cd'er, og jeg deltog i diskussionerne i Usenet nyhedsgruppen alt.music.celine-dion. Diane Chayer var også en stor fan af Céline, og hun deltog også i diskussionerne i nyhedsgruppen. Vi bemærkede hinandens indlæg men vi skrev aldrig sammen.
I december 1996 skrev jeg i nyhedsgruppen, at jeg ville rejse til Montréal for at se de 3 Céline Dion koncerter. Diane så dette. En fælles ven og Céline Dion fan David Tsang emailede til Diane og spurgte, om hun kunne hjælpe mig med at købe Céline Dion ting i Montréal. Så Diane skrev til mig og tilbød at tage med mig til hendes favorit CD-forretning. Hun tilbød også at hente mig i lufthavnen. Vi udvekslede nogle få emails og arrangerede at mødes i lufthavnen. Nogle få dage senere begyndte jeg at chatte i Internet Relay Chat gruppen (IRC) #celine på DALnet. Her mødte jeg Diane på chat hvor hun er kendt under navnet Sittelle.
Den store dag ankom. Den 15. december 1996. Diane mødte mig i Montréal/Mirabel lufthavn med en Céline CD i hendes hånd, så jeg kunne genkende hende. Jeg husker stadig hendes søde smil. Vi kørte til hotellet, hvor jeg skrev mig ind. Senere den nat spiste vi middag på en restaurant, og Diane tog mig med til et par pladeforretninger for at hjælpe mig med at finde ting til min samling. Selvom Diane og jeg aldrig havde talt sammen før, var det som om vi havde kendt hinanden i årevis. Vi sagde "godnat" og vi var begge glade for at have fundet en ny ven.
Den næste morgen kørte Diane mig fra mit hotel til busterminalen i Montréal. Jeg skulle besøge min ven Sylvain Beauregard i Québec City. Jeg husker at jeg tænkte på Diane på den lange busrejse til og fra Québec City. Diane skrev en email til Sylvain hvor hun beskrev mig som "sød som en dansk æblekage". Jeg fortalte Sylvain at Diane var en "meget meget sød pige".
Vi mødtes igen tirsdag den 17. et par timer før den første Céline koncert. Vi spiste middag på en restaurant og talte meget godt sammen. Så så vi Céline koncerten. Da vi ikke havde købt billetterne sammen, sad vi ikke sammen. Jeg husker at jeg tænkte på Diane den nat på hotellet, før jeg faldt i søvn, og jeg glædede mig til at gentage det samme næste dag. Middag og Koncert.
Onsdag havde vi en meget dejlig middag igen. Vi følte begge, at vi var forelskede i hinanden, men det hele syntes så umuligt på grund af afstanden mellem Canada og Danmark, så vi fortalte ikke hinanden hvordan vi følte. Vi fortsatte med at tale meget godt sammen under opvarmningsnummeret ved koncerten. Igen sad vi ikke sammen, men vi fik chancen for at danse lidt sammen under "Love Can Move Mountains". Efter koncerten tilbød Dianes ven at tage Diane og mig backstage. Diane vidste, at det kunne tage timer, og at der ikke var nogen garanti, så hun sagde "nej", fordi hun skulle op tidligt næste morgen. Jeg sagde også "nej". Jeg valgte at følge Diane til hendes bil. Jeg var meget forelsket, og jeg tænkte, at dette ville være den sidste chance jeg havde for at tale med hende.
Ved parkeringspladsen talte vi lidt sammen, og Diane inviterede mig til middag Lørdag. Naturligvis sagde jeg "ja". Diane vidste, at jeg skulle møde to kære venner og Céline fans torsdag og fredag i forbindelse med den sidste af de 3 Céline koncerter.
Jeg ringede til Diane på hendes arbejde torsdag, og Diane fortalte mig, at hendes ven faktisk havde mødt Céline backstage onsdag aften, så jeg havde faktisk valgt at være sammen med Diane i stedet for Céline.
Jeg havde en vidunderlig tid sammen med mine kære venner Allison og Ken (begge Céline fans fra USA).
Lørdag aften hentede Diane mig ved hotellet. Vi havde en meget dejlig middag og vi så på Diane's Céline billeder og videoer. Og ingen magt i denne verden og ingen afstand kunne forhindre, hvad der skete den nat. Da Diane kørte mig til lufthavnen, havde vi tabt vores hjerter til hinanden, og vi vidste at vi ville mødes igen.
Ugerne efter holdt vi forbindelsen via email og via IRC. Og naturligvis ringede vi på telefonen af og til. I gennemsnit brugte vi 3 timer hver dag på at tale med hinanden. Jeg arrangerede hurtigt et nyt besøg til Montréal den 2. uge i februar 1997. Vi havde en vidunderlig uge sammen, og ved dens afslutning var det klart for us, at vi ville være sammen resten af vores liv. Jeg mødte Dianes familie, som var ekstremt søde og varme mod mig. Diane og jeg tilbragte vores første Valentines dag sammen. Vi opgraderede begge vores computere til nogle hurtige typer med lydkort, så vi kunne begynde at voice chatte (tale rigtigt sammen som i en telefon) over Internettet.
Da jeg vendte tilbage til Danmark, fortsatte vi vores 3 timer om dagen, nu mest med voice chat på Internettet. Det betød meget for os at høre hinandens stemmer og tale mere frit end man kan med tekst chat. I disse uger brugte vi meget tid på at finde ud af immigrationsregler og jobmuligheder for os begge i hinandens lande. Det blev klart for os, at vi nok ville blive nødt til at gifte os i en nær fremtid.
I påsken kom Diane til Danmark i en uge. Igen havde vi en vidunderlig uge, og Diane fik et meget positivt indtryk af Danmark, min familie og mine venner. Ligesom jeg havde et godt indtryk af Québec.
Tre dage efter at Diane vendte tilbage til Montréal, tog jeg en beslutning. Jeg vidste at jeg ønskede at være sammen med Diane resten af mit liv. Og jeg vidste at hun følte det samme. Så det var meget naturligt for mig at tage det skridt jeg tog. Jeg brugte hele lørdag den 5. april på at kreere en speciel hemmelig webside til Diane. En del af denne side var billedet nedenfor. Dette er måden jeg bad Diane om at gifte sig med mig. Og som I alle ved, var hendes svar "ja".
Før brylluppet var jeg i Tivoli i København med 3 af mine bedste venner på en lille mini-polterabend. Min ven Lars Jacobsen fotograferede, så han er ikke på billederne. Lars deltager i en konkurrence om at have den mest kedelige hjemmeside på Internettet.
Her drikker jeg en af mine sidste øl i "frihed".
Her er Lis Annette Philipsz og Kenneth Raun. Jeg har hørt at de faktisk kan være helt normale. Jeg har kendt disse mennesker siden jeg var 7 år gammel. De er begge forelskede i Dianes madlavning. Specielt hendes lam og hendes ostekage.
Da jeg friede til Diane, havde jeg allerede bestilt og betalt flybilletterne til min næste rejse til Montréal i begyndelsen af maj, og billetterne kunne ikke laves om. Jeg vidste at Diane ville elske at holde brylluppet i Canada med hendes familie, så Diane og hendes mor fik meget travlt med at arrangere et bryllup med en måneds varsel. Men de gjorde det og de gjorde det godt. Det var en smuk og vidunderlig dag, som hverken Diane eller jeg nogenside vil glemme. Det var virkeligt den lykkeligste dag i vores liv. Jeg er så glad for min nye familie. De var alle meget varme mod mig.
Brylluppet fandt sted den 3. maj i St. Jérôme, Quebec, Canada. Jeg havde et familiemedlem - min faster Jenni fra Vancouver - tilstede ved brylluppet, og min forlover var min kære ven Marc-Philippe Paquet fra Chicoutimi. Jeg var meget glad for at de begge ville rejse så langt for at være sammen med mig på denne specielle dag. Naturligvis havde Diane hele sin familie og hendes venner tilstede ved brylluppet, og vi havde det dejligt.
En morsom detalje! Jeg ankom til Montréal fredag klokken 18:15 og brylluppet var lørdag klokken 14:30. Desværre havde min kuffert andre planer, så jeg stod i Montréal med kun det tøj jeg havde på. Heldigvis havde jeg ringen i min håndbagage. Så Diane og jeg måtte købe nyt jakkesæt, skjorte, slips og sko 3 timer før brylluppet. Men det gik godt, og som I kan se på billederne så jeg rimeligt godt ud.
Men intet kan sammenlignes med hvor smuk Diane var.
Dianes far fører sin smukke datter. Ser han ikke stolt ud?
Vi tager ringene på.
Diane og jeg med hendes far og mor.
Bryllupskagen ved bryllupsfesten.
Her har vi lige modtaget en gave. En weekend på et hotel. Ser vi ikke glade ud?
Samme billede som det første men i stor skala. Jeg synes at vi er et meget smukt par.
Diane var på et kort visit i Danmark i juni 97.
Hovedsageligt fordi min karriere går så godt for tiden, har besluttede vi at prøve lykken i Danmark. Hvis Diane ikke føler sig lykkelig eller savner hendes familie og land for meget, så har jeg lovet at følge hende til Montréal eller måske til et tredje sted på jorden. Kun tiden vil vise det. Diane flyttede til Danmark i d. 1 august 1997.
Fra august 97 til september 98 arbejde Diane hårdt for et Canadisk firma på deltid og samtidigt brugte hun mindst 25 timer om ugen på at lære dansk.
Fra den 1 oktober 1998 begyndte Diane at arbejde som projektchef i Business Development afdelingen hos Tele Danmark. Hun har netop ladet sig friste af et dejligt job hos Novo Nordisk hvor hun starter 1 april 2001.
Vi bor nu i et dejligt lille rækkehus som vi flyttede ind i januar 99.
Diane og jeg er meget lykkelige sammen.
Vores kærlighedshistorie fortsætter for evigt…
Kenneth Lavrsens livshistorie
Kenneth Lavrsens hjemmeside
Sidst opdateret - 2001 marts 15.